Friday, September 15, 2006

Touchdown in Seattle

Så kom den første update fra Seattle - noget forsinket vil nogle nok sige.

Efter en hektisk nat mellem mandag og tirsdag uden søvn lykkedes det mig at få pakket mine ting. Inden jeg tog i lufthavnen kunne jeg se på hjemmesiden at mit fly havde forventet afgang 17:15 i stedet for 15:50 så jeg tog det stille og roligt derud. Jeg fik slæbt mine 4 store tasker (stor kuffert, golfbag, sportstaske og rygsæk) samt min taske med laptop ind i taxaen.

Mit fly endte med at blive ca. 3 timer forsinket hvilket ikke ligefrem var den bedste start. Om bord var alt dog upåklageligt - selv maden var god. Heldigvis fik jeg også sovet en del så da jeg ankom ca. kl. 20 i Sea-Tac var jeg nogenlunde frisk. At komme igennem Immigration var ikke noget problem bortset fra at det tog urimeligt lang tid. Da jeg endelig kom frem til min bagage var støttebenene på min bag brækket og en kuffert manglede - tak skal I have SAS! SAS var dog så store at de yde hele $100 til at dække udgifterne. Tusind tak, for jeg kan jo købe helt vildt meget tøj for de penge. Nogle vil måske mene at det er flot men jeg kan ikke bruge det til noget som helst. Nåh ja, nogle boxershorts...

Efter at have rendt rundt med al min kæmpestore bagage lykkedes det mig efter utallige fejlslagne forsøg at finde frem til Shuttle Express som er en taxaservice som er lidt billigere og kører én lige til døren. For $31 blev jeg kørt lige til døren. Det bør lige nævnes at køreturen ind mod downtown Seattle var top nice. Særligt at kunne se et oplyst Safeco Field (hjemmebane for Seattle Mariners - baseball) hvor en kamp var i gang var fantastisk. Lige ved siden af ligger Qwest Field hvor Seattle Seahawks (amerikansk fodbold) spiller. To så kæmpe store stadions ved siden af hinanden er et syn værd.

Efter at jeg ankom gik tiden med at pakke ud (læs: hænge tøj på bøjler;-)) og bagefter fik jeg handlet lidt ind i Safeway. Nite nite!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home