Go Mariners
I går aftes var jeg for første gang på Safeco Field for at se det lokale Seattle Mariners spille mod Oakland Athletics. Aftenen forinden slog Oakland Seattle og sikrede sig divisionssejren og en plads i slutspillet. Seattle derimod kommer endnu engang ikke i slutspillet og havde derfor kun æren at spille for. Oaklands sejr tirsdag aften betød desværre at de ikke startede den pitcher som oprindeligt skulle have startet nemlig mesteren af curveball Barry Zito - hulk hulk!
Som I kan se var der langtfra fyldt på stadion. Hvis man vil sidde på bleachers dvs. ikke egentlige sæder, men bænke er det billigt at gå til baseballkampe.
Rasmus, mig og Jacob på Terrace Club seats. Vi gik ned til stadion for at købe billetter og ledte i et stykke tid, men billethajerne krævede lidt for høj en pris. Tilfældigvis kom to damer forbi og spurgte om vi ville have 2 gratis billetter...jo tak, de koster normalt over $ 40 pr. stk.. Dem tog vi og så købte vi en billig bleacher billet til $ 7. For at få adgang til Terrace Club skal man vise sin billet til kontrolløren. Billethajen, som solgte os bleacher-billetten, fortalte at to af os bare skulle gå ind på Terrace club, hvorefter én af os skulle tage begge billetter med ud igen og så give den billetten til den af os som ventede udenfor (Rasmus). Resultatet blev at vi fik set kampen for $ 2,5 hver, nice!
En fantastisk udsigt fra Terrace Club.
Sådan sidder man på Terrace Club.
Der er rigtig gode faciliteter på Terrace Club som f.eks. restauranter, barer og diverse fast food muligheder. Derudover er toiletforholdene rigtig gode...
Der var vel kun nogenlunde halvt fyldt på Safeco Field.
Good times.
Oakland vinder i extra innings 7-6 efter at Seattle gik ind til 9. inning med en føring på 4-6. Desværre kunne closer J.J. Putz ikke lukke kampen.
Et sidste minde udenfor Left Field.
En flot gåtur ind mod downtown.
Dawg Daze
Jeg havde jo lovet nogle billeder af byen i solskin og ikke mindst af noget andet en sport (det kan jeg altså hverken holde eller love). Siden i fredags har temperaturen ligget et pænt stykke over de 20 grader, og jeg kan ikke huske at det har regnet...
47th Ave. i solskin.
University Way også kendt som
The Avenue (eller blot
The Ave.). Her ligger stort set alt hvad studerende har brug for bl.a. kopicentrer, restauranter, barer, tøjbutikker osv.
Den nye William H. Gates Hall som huser jurastudiet.
Store bannere byder de nye studerende velkommen midt på Red Square.
Go Dawgs, en velkomsthilsen til de studerende. Da det officielle tilnavn for universitetets studerende er Huskies afholdes der Dawg Daze - introdage.
Udenfor the HUB, som er de studerendes bygning (det er dog Suzzallo biblioteket man kan se i baggrunden) var et hav af stande for alle mulige organisationer, der forsøgte at appellere til de nye studerende.
Bl.a. unge GOP'ere. Jeg ledte forgæves efter Alex P. Keaton, men uden held.
Lidt længere væk havde kritikere taget opstilling, meget morsomt må jeg indrømme.
Smith Hall, hvor jeg har undervisning én gang om ugen med Bryan Jones og Margeret Levi.
The Quad er et fantastisk sted at sidde når solen skinner. Heldigvis har jeg undervisning i to af bygningerne som grænser op til området.
Stien ned mod Drumheller Fountain, alting ser bare bedre ud i solskin.
Crocodile Cafe
I mandags var vi på The Crocodile Cafe for at høre Starsailor. Sidst jeg så dem var på Rock Werchter i 2004, en god koncert, men på en stor scene og midt på eftermiddagen. Dette var helt anderledes, en lille klub hvor der måske var mødt 100-150 personer op til en billetpris på $ 15 i døren, til en intim koncert i mørket.
Crocodile Cafe er legendarisk fordi mange Seattle-bands, som f.eks. Pearl Jam, Nirvana, Mudhoney m.fl., spillede her i starten af 1990'erne - Eddie was here! Stedet ligger i Belltown, som hurtigt er blevet mit foretrukne område i Seattle.
Sidste omgang football
Vejret her i Seattle er fantastisk (det er det vist ogsaa hjemme i DK saa vidt jeg kunne laese paa nettet). De sidste dage har jeg gaaet rundt i t-shirt og badesandaler i ca. 25 grader - sweet!
Jeg har faaet et par kommentarer vedr. at der er for meget football paa billederne. Ups...my bad, men det skyldes at det typisk er der jeg har mit kamera med. Der er ikke saa mange billeder af de andre ting jeg gaar og laver fordi jeg ikke har mit kamera med.
Saa her kommer de i denne omgang sidste billeder med football.
Naa ja, det var football ikke?
Eli Manning paa storskaerm.
Eli Manning forlader stadion efter at Giants fik taev. Lad os slaa det fast, det er ikke paene ting der blev raabt ned mod ham mens jeg tog disse billeder. Der blev vist ogsaa smidt popcorn og peanuts efter ham og resten af holdet. Derudover var der rigeligt med skilte der paa sjov vis svinede Giants til.
Jeg har aldrig i mit liv hoert saa meget larm paa et sted som i soendags paa stadion.
Man skulle tro at der har vaeret en tur igennem PhotoShop, men nej!
En flot solnedgang giver bygningerne helt nyt liv.
Go Huskies
I fredags blev der afholdt en mini world cup i fodbold og 12 hold af min. 7 spillere stillede til start. Jeg var selv på et blandet USA/Danmark-hold. Vi kom til finalen uden de store problemer, men desværre tabte vi finalen til et primært islandsk hold. Der kommer vist billeder fra det senere (jeg har nemlig ikke selv taget nogen).
Lørdag eftermiddag er Husky-tid. Her spiller de lokale helte i PAC-10 divisionen og dagens modstander var UCLA Bruins. Huskies var +3 på spread hos bookmakerne.
På den meget store parkeringsplads tæt på stadion bliver der tailgatet til den store guldmedalje. Man lejer simpelthen en parkeringsplads og mange ankommer så allerede om formiddagen. De medbringer så tv, parabol, grill, mad og masser af øl og så bliver der afholdt BBQ indtil kickoff om eftermiddagen.
Udenfor stadion spiller et af de lokale bands op. Alle er naturligvis iklædt lilla og guld, som er universitetets farver.
Jacob og Rasmus (de to øvrige som er i Seattle fra statskundskab i Århus) på plads.
Scoreboard på Husky Stadium med Stars and Stripes på en 25 grader varm 23. september i Seattle....et sjældent syn.
Det ser meget morsomt ud når mere end 50 spillere laver præcis den samme opvarmingsøvelse inden kampstart. Særligt de store/fede som har svært ved visse af de mere krævende øvelser.
Det kæmpestore band stiller op i W-formationen.
En eller anden form for visuel underholdning. I øvrigt bør jeg nævne at der i pausen blev hyldet "støtter af UW". Tre personer som alle iflg. speakeren havde doneret mere end $ 10 mio. til universitetet. Det er lidt andre størrelsesforhold herovre.
I pausen hylder man på behørig vis USA ved at synge Star Spangled Banner og flaget "blafrer" i vinden.
Efterfølgende var det så tid til at hylde en tidligere Husky nemlig WB Warren Moon, som for nylig blev optaget i Hall of Fame.
Marija, Ilse og Korrie fra Holland nyder solen.
En fyldt langside - det er her de studerende sidder. Som Husky kan man købe en billet til kampen for $ 30. Der var udsolgt til kampen selvom der i visse dele af stadion var ledige pladser.
Huskies slår overraskende Bruins 29-19.
Tilfredse tilskuere forlader stadion. Det var helt fantastisk at opleve stemningen på stadion den dag.
It's a Sunday Tradition II
Desværre lader det til at der er et maksimum på hvor mange billeder der kan lægges ind under hver post. Det bryder desværre med den kronologiske orden som ellers bliver overholdt så hvis ikke du har læst It's a Sunday Tradition I kan du starte nedenfor.
Kampen er ovre, Seahawks vinder en ikke særligt velspillet kamp mod divisionsrivalerne fra Cardinals og er nu 2-0.
Spillere og trænere mødes for at sige tak for kampen.
Og jeg skulle lige have et sidste minde fra min første NFL kamp.
Udenfor stadion fortsatte bandet "Blue Thunder" med at spille til stor glæde for de mange fans som lige havde forladt stadion i sejrsrus.
På vejen hjem stødte jeg lige på en masse skulpturer som jeg bare måtte have på foto (og så mig selv naturligvis).
