Sunday, September 24, 2006

Go Huskies

I fredags blev der afholdt en mini world cup i fodbold og 12 hold af min. 7 spillere stillede til start. Jeg var selv på et blandet USA/Danmark-hold. Vi kom til finalen uden de store problemer, men desværre tabte vi finalen til et primært islandsk hold. Der kommer vist billeder fra det senere (jeg har nemlig ikke selv taget nogen).

Lørdag eftermiddag er Husky-tid. Her spiller de lokale helte i PAC-10 divisionen og dagens modstander var UCLA Bruins. Huskies var +3 på spread hos bookmakerne.


På den meget store parkeringsplads tæt på stadion bliver der tailgatet til den store guldmedalje. Man lejer simpelthen en parkeringsplads og mange ankommer så allerede om formiddagen. De medbringer så tv, parabol, grill, mad og masser af øl og så bliver der afholdt BBQ indtil kickoff om eftermiddagen.


Udenfor stadion spiller et af de lokale bands op. Alle er naturligvis iklædt lilla og guld, som er universitetets farver.


Jacob og Rasmus (de to øvrige som er i Seattle fra statskundskab i Århus) på plads.


Scoreboard på Husky Stadium med Stars and Stripes på en 25 grader varm 23. september i Seattle....et sjældent syn.



Det ser meget morsomt ud når mere end 50 spillere laver præcis den samme opvarmingsøvelse inden kampstart. Særligt de store/fede som har svært ved visse af de mere krævende øvelser.


Det kæmpestore band stiller op i W-formationen.


En eller anden form for visuel underholdning. I øvrigt bør jeg nævne at der i pausen blev hyldet "støtter af UW". Tre personer som alle iflg. speakeren havde doneret mere end $ 10 mio. til universitetet. Det er lidt andre størrelsesforhold herovre.


I pausen hylder man på behørig vis USA ved at synge Star Spangled Banner og flaget "blafrer" i vinden.


Efterfølgende var det så tid til at hylde en tidligere Husky nemlig WB Warren Moon, som for nylig blev optaget i Hall of Fame.


Marija, Ilse og Korrie fra Holland nyder solen.


En fyldt langside - det er her de studerende sidder. Som Husky kan man købe en billet til kampen for $ 30. Der var udsolgt til kampen selvom der i visse dele af stadion var ledige pladser.


Huskies slår overraskende Bruins 29-19.


Tilfredse tilskuere forlader stadion. Det var helt fantastisk at opleve stemningen på stadion den dag.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home