Efter at have været til Marijas fødselsdagsfest i fredags blev det til endnu en all nighter uden søvn, da bussen til downtown gik 06:20 lørdag morgen. Turen med Amtrak tog pga. forsinkelser næsten 4 timer (i modsætning til de reklamerede 3,5 - næsten lidt som DSB), og det var umuligt at sove, fordi vi endte i en de facto familiekupe med fire børnefamilier.
En overraskende frisk eftermiddag, men den skarpe sol (som jeg dog ikke klager over) kræver beskyttelse til læberne.
Shinyoung nyder solen.
Oz mig.
I baggrunden kan man se Mt. St. Helens - fantastisk udsigt som er endnu mere tydelig in real life.
Bilen og dens print er mere interessant end bygningen i baggrunden.
Vores hotel ligger lige op ad Pearl District som er et nyligt renoveret område fyldt med gallerier, restauranter, (bøsse)barer og diverse butikker. Butikken på billedet er en møbelforretning med en meget interessant udsmykning. Fotografiet yder ikke retfærdighed til det farveinferno som vi så.
Den midtvesten steming som denne diner kunne byde på var fantastisk og alle råvarerne er økologiske, f.eks. er kaffebønnerne dyrket i Oregon og alle lastbilerne som distribuerer kaffen kører på miljødiesel osv.
Der er ikke noget som en omelet og brasede kartofler om morgenen (det skal lige siges at jeg fik bacon til) og for mig Diet Coke, for andre er det kaffe. Stemningen fra midtvesten er gennemført, bare se inskriptionen på koppen.
I Portland fik jeg stiftet bekendtskab med, hvad der for mig er det bedste supermarked jeg nogensinde har oplevet: http://www.wholesalefood.com/eflp.php?pid=63369&D=98241&C=346&domain=wholesalefood.com&V=10494&K=food&K2= Aldrig har jeg set en grøntsagsafdeling så lækker og priserne er helt rimelige. Måske lyder jeg som en nyreligiøs tosse, men det var fantastisk! Det kan være at I har handlet ind i en afdeling i NY?
Ovenover grøntsagsafdelingen hænger der billeder af de lokale økologiske producenter, som leverer til butikken - amazing!
Jeg tænkte, at jeg lige ville vise et billede af min tennis/læsemakker fordi vi trods alt ses ofte i hverdagen.
Stefan Urban er min tennismakker. Han kommer fra München og læser økonomi på UW. Hans kæreste er pt. bosiddende i Kuala Lumpur hvor hun er i praktik hos FN. Det er hans plan at rejse derover til jul - jeg er lidt misundelig, men nu kan jeg jo give ham gode råd, for jeg kender byen rimeligt godt trods alt. Han er oprindeligt fra Ungarn.
Fyren på billedet ligner mig, men det er ikke mig - weird ikke? Stedet er juridisk bibliotek som har PH lamper og rigtig gode stole og for ikke at forglemme, åbent til kl. 23 på hverdage.
Forrige mandag var vi til koncert med Kasabian, Mew og Thousand Pictures på spillestedet Neumos, der ligger på Capitol Hill. Lidt ligesom The Crocodile Cafe er Neumos en institution i Seattle.
Et fyldt Neumos hvor der vel er plads til 250 mennesker. Til venstre er en lille svalegang, hvor der kan stå 30-40 personer.
Sophie, Jacob og Rasmus - Rasmus' kæreste Anne Marie var også med, men tydeligvis udenfor billedet.
One Thousand Pictures fra San Diego var overraskende gode og spillede et interessant åbningsset med melodisk rock. Deres trommeslager viste sig at være dansker og hedder Svend Lerche, så der var flere danske islæt på scenen i mandags.
Jeg har ingen billeder af Mew, dvs. ingen billeder hvor man kan se noget. Som altid spillede Mew godt, men der er ikke megen kommunikation med publikum. Jeg tror, at Jonas Bjerre fik nævnt at Mew kommer fra København, og at de ellers var glade for at være i byen. Det var alt.
Efterfølgende er det nu blevet muligt at uploade film så her er Mew live - Apocalypso (i hvert fald en lille bid af den).
Kasabian spillede den sidste koncert på deres nordamerikanske tourne i Seattle.
Tom Meighan i spidsen for kasabian og Serge Pizzorno på guitar. Jeg fandt i går ud af at Pizzorno skriver alle sange og tekster...
Der er virkelig tryk på for tiden pga. studiet. Til begge fag skal der læses alt for meget - i hvert fald er det min opfattelse, at der her er en anden vægtning mellem kvalitet og kvantitet. Det håber jeg godt nok. De sidste 5 dage har jeg brugt på at læse Toucqueville (Democracy In America), som jeg troede, at jeg var færdig med, da jeg læste ham i forbindelse med politisk teori og idehistorie på 1. år på IFSK. Just as I thought I was out, they pull me back in! Og nu opdaterer jeg bloggen bare for at slippe for at skrive på det essay der skal afleveres om lidt over 3 timer. Jeg kunne også have støvsuget... I det mindste har jeg slukket for baseball playoffs mellem Tigers og Athletics. Det er lettere at slukke når Yankees nu er blevet slået ud. Det gjorde dog ondt dybt inde. Mit råd er: lad være med at resigne Sheffield, få sparket Carl Pavano ad helvede til, lad Cory Lidle rykke op i rotationen, lad Giambi blive permanent DH, hent Jason Schmidt i SF og få A-Rod til at trives i NY. Så har jeg lige gjort mig fortjent til de $ 7 mio. som Torre skal have næste år - farvel studielån!
Sådan foregår POLS 573 Public Policy Topics. For enden af bordet sidder Margaret Levi og til højre for hende Bryan D. Jones. I tænker nok hvorfor jeg har taget billedet... Både for at have det som et minde, men også for at vise de ikke særligt glamourøse forhold undervisningen foregår under.
I en lidt anden boldgade er vores onsdagsmiddage. Det foregår i et meget stort og ikke særligt hyggeligt køkken hvor Helena bor. Hun er fra Serbien og læser også på statskundskab, men hun er undergraduate så vi har ikke fag sammen. Hun bor på hvad der er et kollegie, men som mest af alt minder om et koldt (ikke i temperaturmæssig forstand) hotel. Faktisk får jeg minder om det hotel jeg boede på i Pristina i foråret - go figure!
De tre hollandske piger igen. Når vi omtaler dem er de bare én enhed fordi de altid er sammen. Korrie og Marija (til venstre og i midten) kender hinanden fra gymnasiet og mødte Ilse på geografistudiet i Groningen.
I midten sidder Nadja fra Bosnien og til højre Matthew fra Montreal i Canada. Han er en af facilitatorerne, som har stået for at tage imod de internationale studerende. Det er ret sjovt at snakke om EU med både Helena og Nadja, fordi de ser noget anderledes på det end jeg. Ved siden af mig sad en tyrkisk pige, som faktisk har læst i Århus. I EU-spørgsmål lød hun dog slet ikke "tyrkisk", og det indrømmede hun da også.
Vejret er fortsat vanvittig godt herovre. Det har ikke regnet i flere uger, og jeg spiser frokost hver dag på græsset i solskin - og hvem er det der klager over global opvarmning?
I går var jeg til koncert med Method Man - billeder kommer senere, men det var sweet love. Det var også den første koncert hvor jeg skulle kropsvisiteres og have min taske gennemset for at komme ind. Kun til hip-hop siger jeg. Der var ingen risiko for bandevold til Scissor Sisters...Det skulle da lige være hvis de puertorikanske fyre fra Seinfeld var til stede, dis guy doesn't want to wear da ribbon!
I lørdags var jeg til fest på hvad der må være en af de fedeste tagterasser i Seattle. Med udsigt mod Space Needle til den ene side og Puget Sound til den anden. Desværre havde jeg ikke et kamera med, men Korrie fra Holland tog billeder, så hvis jeg spørger pænt, får jeg nok en kopi. Anyway, i søndags kunne vi nyde en overraskende lækker solskinsdag til trods for, at vi var blevet stillet regn og byger i udsigt. Vi tog en tur til det mondæne Queen Anne, hvor vi kunne nyde croissant'er og kaffe i solen på fortorvet.
Queen Anne på en overraskende lækker søndag. N.B. det mondæne område ligger til venstre for cafe/restuarant-området, hvor billedet er taget.
Med munden fuld af croissant og chokolade ned ad kinden lykkedes det mig alligevel at tage et billede af den overalt tilstedeværende Space Needle.
For længe siden havde jeg købt billetter til den sæsonens sidste hjemmekamp mellem Texas og Seattle. Vi sad ved siden af to søde drenge, som var mødt op til Kids Appreciation Day med facepaint og handske klar til at gribe en foul ball (http://seattle.mariners.mlb.com/NASApp/mlb/sea/ticketing/kad06.jsp).
Organisationen takkede publikum for at møde op til hvad der ellers har været (endnu) en dårlig sæson for holdet. Læg i øvrigt mærke til taget (se nedenfor)!
Mariners vinder sæsonens sidste kamp 2-3 over Rangers.
Udsigten fra Safeco Field ind mod byen - helt fantastisk udsigt.
Den napper jeg lige.
Det kæmpestore tag blev lukket til efter kampen. Da jeg i august måned var i Parken, sagde den lettere belastende guide, at Parken er et af de mest moderne stadions i Europa. Til det kan jeg kun sige, alting i USA er bare større og vildere (når det gælder sport i hvert fald).
Sidste besøg på Safeco Field. Nu må jeg nøjes med at følge Yankees i playoff på tv.
I denne uge er det virkelig svært at nå det hele. I aften spiller Scissor Sisters den første af to koncerter, i morgen spiller Nada Surf, onsdag konkurrerer Muse, Futureheads og TV On The Radion om min tid. Det betyder at jeg alligevel ikke når at se sæsonpræmieren på Lost og at jeg må aflyse en aftale. På lørdag spiller We Are Scientists... I næste uge spiller Metod Man mandag, Clap Your Hands Say Yeah tirsdag, The Who onsdag, The Killers torsdag.... Please God, constrain my choice...rational choice og utilitymax.
